Faktaboks

Etymologi

Korrespondance stammer fra latin og er kommet ind i dansk via fransk.

Betegnelsen kan føres tilbage til:

Latin: correspondere – at svare til hinanden eller stemme overens. Fransk: correspondance – forbindelse, overensstemmelse eller brevveksling. Dansk: korrespondance – udveksling af meddelelser eller gensidig forbindelse.

Korrespondanceafbrydere og moderne lysstyring

B - Korrespondance. Koblingsdiagrammer for hhv. to og tre kontaktsteder. Der kan tændes og slukkes fra enhver af afbryderne. Den midterste afbryder ved tre kontaktsteder er en krydsningsafbryder, som enten kan stå i krydsstilling (som i diagrammet) eller i parallelstilling. Ved flere end tre kontaktsteder indskydes yderligere krydsningsafbrydere.

.

En korrespondanceafbryder, herefter betegnet korr.afbr., anvendes i elektriske lysinstallationer, hvor der er behov for at kunne tænde og slukke den samme lyskilder fra to eller flere forskellige steder. Det kan f.eks. være i en gang i parcelhuset eller lejligheden, ved en trappe eller i et større rum med flere adgangsveje.

En traditionel korrespondanceforbindelse, f.eks. i en lejlighed eller et enfamiliehus, består af to korrespondanceafbrydere, der forbindes elektrisk med hinanden, så lyskildens kan betjænes fra begge betjeningssteder.

Hvis der ønskes betjening fra tre eller flere steder, skal der indskydes én eller flere krydsningsafbrydere mellem de to korrespondanceafbrydere. Installationen begynder og afsluttes således altid med en almindelig korrespondanceafbryder.

Traditionelle korrespondanceforbindelser

Korrespondanceforbindelser kan udføres efter forskellige koblingsprincipper, der traditionelt betegnes som type A, B og C. Forskellene består i den elektriske forbindelse mellem afbryderne, og hvordan faseleder, mellemledninger og tændledning føres i installationen.

Valget af koblingsprincip har blandt andet betydning for ledningsføringen, installationens opbygning og mulighederne for at udvide antallet af betjeningssteder.

A-korrespondance

Korrspondance type A.Kendetegn: Fase tilsluttes P i en korr. Afbr. og tændledning udgår fra P i den anden korr. Afbr.

Her kræves 6 ledere. Fase, Nul, PE, Tændledning og 2 mellemledninger

Ved A-korrespondance forbindes afbryderne på følgende måde:

  • Faselederen (L) føres til P-klemmen på korrespondanceafbryder 1.
  • To mellemledninger, også kaldet korrespondanceledninger, forbinder de to øvrige klemmer på korrespondanceafbryder 1 med de tilsvarende klemmer på korrespondanceafbryder 2.
  • Fra P-klemmen på korrespondanceafbryder 2 føres en tændledning frem til belysningen.

Denne kobling gør det muligt at indskyde én eller flere krydsningsafbrydere mellem de to korrespondanceafbrydere, hvis belysningen ønskes betjent fra flere steder.

B-korrespondance

Korrspondance type B.Kendetegn: M1 tilsluttes P i korr. afbr. 1 og 2. Mellemledning M2 bliver tændledning”. Fase skal tilsluttes i begge korr. afbr.

Her kræves 5 ledere. Fase, Nul, PE, og 2 mellemledninger

B-korrespondance er den mest anvendte koblingsform, hvor forbindelserne mellem afbryderne udføres anderledes end ved A-korrespondance.

  • Den ene mellemledning forbinder en af de almindelige klemmer på begge korrespondanceafbrydere og fungerer som tændledning til belysningen.
  • Den anden mellemledning forbinder P-klemmerne på de to korrespondanceafbrydere.
  • Faselederen (L) føres til den sidste ledige klemme på begge korrespondanceafbrydere.

B-korrespondance giver ligeledes mulighed for at udvide installationen med krydsningsafbrydere, når belysningen skal kunne betjenes fra flere steder.

C-korrespondance

Korrspondance type C.Kendetegn: Tændledning tilsluttes P i både korr. afbr. 1 og 2.

Mellemledning M1 bliver faseleder, Mellemledning M2 bliver Nulleder

Her kræves 4 ledere. Fase, Nul, PE, og en tændledning

C-korrespondance adskiller sig væsentligt fra A- og B-korrespondance, idet både faselederen (L) og nullederen (N) indgår i afbrydernes omskiftning.

  • Forbindelsen udføres efter følgende princip:
  • Fra P-klemmen på korrespondanceafbryder 1 føres en leder frem til den ene tilslutning på lyskilden.
  • Fra P-klemmen på korrespondanceafbryder 2 føres en leder frem til den anden tilslutning på lyskilden.
  • Til de to øvrige klemmer på hver korrespondanceafbryder føres henholdsvis faseleder (L) og nulleder (N).

Koblingen fungerer ved, at hver korrespondanceafbryder kan forbinde sin side af lyskilden til enten fase eller nul.

Der kan således opstå tre forskellige tilstande:

  • L–N eller N–L: Der er spændingsforskel over lyskilden, og lyskilden er er tændt.
  • L–L: Begge tilslutninger har fasepotentiale, og belysningen er slukket.
  • N–N: Begge tilslutninger har nulpotentiale, og belysningen er slukket.

Dette indebærer en risiko ved udskiftning og montering af belysningsarmaturer, især hvor arbejdet udføres af lægpersoner.

C-korrespondance er derfor alene omtales som et historisk koblingsprincip og ikke anvendes som løsning ved etablering af nye boliginstallationer, men vel egnet fx i dukkehuse, hvor der benyttes en spænding mindre end 50 V.

Korrespondancestyring med kiprelæ

Som alternativ til traditionelle korrespondanceafbrydere kan lyskilden styres ved hjælp af et kiprelæ, også kaldet et impulsrelæ.

Her anvendes fjederpåvirkede trykkontakter, som afgiver en kort elektrisk impuls til relæet. Hver gang relæet modtager en impuls, skifter det tilstand, så lyskilden enten tændes eller slukkes.

Fordelen ved denne løsning er, at der kan tilsluttes mange betjeningssteder, uden at der skal anvendes traditionelle korrespondance- og krydsningsafbrydere. Trykkontakterne forbindes normalt parallelt til relæets styrekreds.

Kiprelæer findes både som komponenter til montering i gruppetavler og som små elektroniske enheder, der kan indbygges i installationsdåser eller bag betjeningstryk, forudsat at der er tilstrækkelig plads, og fabrikantens anvisninger overholdes.

Elektronisk korrespondance og smart home

I moderne boliginstallationer kan den traditionelle korrespondanceforbindelse erstattes af elektroniske styringsenheder, der gør det muligt at betjene den samme lyskilde fra flere forskellige steder.

Disse enheder kan f.eks. styres via:

  • Traditionelle trykkontakter
  • Trådløse betjeningstryk
  • Bevægelses- og tilstedeværelsessensorer
  • Mobiltelefoner og betjeningspaneler
  • Automatiske tids- og scenariestyringer

Nogle elektroniske enheder fungerer som selvstændige kiprelæer, mens andre kan indgå i et samlet smart home-system, hvor belysningen kan styres og automatiseres sammen med boligens øvrige installationer.

Det er dermed muligt at kombinere traditionel manuel betjening med moderne elektronisk styring.

Valg af løsning

Valget mellem en traditionel korrespondanceforbindelse, et kiprelæ og en elektronisk styringsløsning afhænger blandt andet af antallet af betjeningssteder, installationens opbygning og ønsket om fremtidige udvidelser, og ikke mindst prisen for materialer og arbejdsløn, hvor den traditionelle løsning med traditionelle korr. afbr. langt den billigeste løsning.

Kiprelæer giver større fleksibilitet ved mange betjeningssteder, mens elektroniske løsninger åbner mulighed for automatisering, fjernbetjening og integration med andre funktioner i boligen. den løsning vil i merudgift være 10-20.000 kr dyrere sammenlignet med en traditioner udført lys installation.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig