Faktaboks

Jacob Barraband

Jacques Barraband, Jacob Barraban

Død
1680, København. Begravet 24.3.1680 (Holmens Kirke)
Levetid - kommentar
Virksom i Danmark 1669-1680
Profession
Tapetvæver
Familie

Gift med Christina NN

Jacob Barraband var en tapetvæver med franske familiebånd, der arbejdede i Danmark i sidste halvdel af 1600-tallet. Han hørte efter al sandsynlighed til samme væverfamilie fra midtfranske Aubusson som Isaac Barraband og Jean Barraband, der også begge ernærede sig som kongelige tapetvævere i Danmark henholdsvis før og efter Jacob Barraband. Muligvis stod Jacob selv i mesterlære hos forgængeren Isaac, da denne i årene 1669-1669 beklædte samme stilling og ved sin ansættelse forpligtede sig til at tage en dreng i lære.

Ansættelse og aflønning

Jacob Barraband modtog den 4. december 1669 en officiel bestalling som kongelig tapetvæver (“Tapitzerer”). I Barrabands bestallingsbrev, der stort set er identisk med et tilsvarende dokument, som otte år tidligere var blevet udstedt til slægtningen Isaac Barraband, fastsattes vilkårene for den nye tapetvævers arbejde for den regerende konge, Frederik 3.

Først og fremmest skulle Jacob Barraband ifølge bestallingsbrevet vedligeholde og reparere kongens “Tapizerie” (tapisserie), hvilket vil sige billedvævede tapeter eller gobeliner, så denne kostbare vægudsmykning altid var i god og brugbar stand. Kongen ville betale for alt silke, guld og sølv, der var påkrævet til dette arbejde, mens tapetvæveren selv måtte indkøbe den nødvendige mængde uld. Jacob Barraband skulle herudover forfærdige nye tapeter og såkaldt kammertøj (“Cammergerath”), hvilket var datidens betegnelse for møbel- og værelsesbetræk (se boligens tekstiler). Tapetvæveren, der formentlig tidligere havde stået i lære hos forgængeren Isaac Barraband, skulle endelig også selv optage en lærling (“en dreng af samme Kunst”). Herved kunne Barrabands højt specialiserede fagkundskaber videregives til næste generation af kongelige tapetvævere (se Jean Barraband).

Fra starten af sin ansættelse ved hoffet havde Jacob Barraband en årsløn på 400 rigsdaler, men da et nyt bestallingsbrev den 20. februar 1671 blev udstedt af den nye konge, Christian 5., blev tapetvæverens årlige betaling, som det fremgår af rentemesterregnskaberne, af ukendte årsager halveret til 200 rigsdaler.

Barrabands vævekyndige hustru

Kort efter Jacob Barrabands død skrev hans efterladte hustru, Christina, den 15. marts 1680 en ansøgning til kongens kancelli om dels at få udbetalt et beløb af den afdødes tilgodehavende løn til dækning af begravelsesudgifterne, dels at bede om “at hun tienesten ved thappetzeriet fremdeelis maa beholde”.

Noget tyder dermed på, at hustruen også var kyndig i tapetvævning og aktivt bidrog til løsningen af ægtefællens arbejdsopgaver, selv om hendes navn ellers ikke optræder i de bevarede regnskaber. Denne anonymisering af kvinders erhvervsarbejde var karakteristisk for datidens patriarkalske samfund.

Jacob Barraband arbejdede bl.a. med at vedligeholde nogle af de gamle kongelige tapeter på Frederiksborg Slot.

Dokumenterede arbejder

Frem til sin død i 1680 var Jacob Barraband, hvis hustru og børn formentlig løbende bidrog til arbejdets udførelse, primært beskæftiget med reparationer af tapeter fra Københavns Slot og Frederiksborg Slot. Rentekammeret, den danske statskasse, dækkede med mellemrum tapetvæverens udgifter til indkøb af lærred, silke og guldtråd, der skulle anvendes til det forefaldende reparationsarbejde på de to kongeslotte. Man har derimod ikke kendskab til, at Barraband fremstillede nye tapeter eller andre former for billedvævning.

Læs mere i Lex

Videre læsning

  • Emil Marquard: Kongelige Kammerregnskaber, 1918.
  • Gudmund Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter fra den Skaanske Krig, 1949.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig