Faktaboks

Berent van der Eichen
Født
Brabant, Belgien
Levetid - kommentar
Virksom 1684-1700
Profession
Tapetvæver
Familie
Gift med Barbara NN

Det vides ikke med sikkerhed, hvor Berent van der Eichen udførte sit arbejde som tapetvæver, men af praktiske årsager kan værkstedet meget vel have været indrettet i tilknytning til kongens silkemanufakturer, der siden 1680 havde været under tag i Manufakturhuset i Rigensgade. Den usikre lokalitet til trods, ved man lidt om værkstedets udstyr ud fra en udateret inventarliste, der er bevaret på Rigsarkivet. Her vises forsiden af listen, kaldet “Jnventarivm”, der blev opstillet ca. 1699-1700 for at skabe overblik over de effekter, Berent van der Eichen som ledende tapetvæver havde ansvaret for. Som det ses, rådede værkstedet kort før nedlukningen og den belgiske tapetvævers hjemrejse i år 1700 over fem store væve (“Tapeten werkstelle”) samt én lille væv.

Liste over inventar i Berent van der Eichens værksted
Af /Rigsarkivet, København.

Berendt van der Eichen var en belgisk tapetvæver, der arbejdede for den danske konge i årene 1684-1700. Han er kendt for sine vævede tapeter, altså vævede billedtæpper, der viser Christian 5. og den danske hær i kamp med svenskerne under Den Skånske Krig.

Tilknytning til Danmark

Efter leveringen af tre prøvestykker med Alexander den Stores historie (efter Charles Le Bruns serie til Les Gobelins i Paris) fuldførte Eichen Rosenborgtapeterne i 1693. Ni af dem blev i 1927 overført til riddersalen på Christiansborg Slot.

Berendt van der Eichen befandt sig i den tyske by Itzehoe, da Christian 5. anmodede ham om at rejse til Brabant i Belgien for at hente tapetmagersvende til at udføre en serie vævede tapeter. De nye tapeter skulle vise begivenheder fra Den Skånske Krig.

Rosenborg-serien

Forenklet grundplan baseret på Johansen og Kristiansen 1999.
Grundplan med tapetophængning
Maleren Anton van Steenwinckel udførte ca. 1690 dette motiv, Landskrona overgiver sig til Christian 5., der er malet med olie på karton (278 x 358 cm). Motivet var ikke tænkt som et selvstændigt værk, men skulle tjene som væveforlæg, en såkaldt karton. Den omstændighed, at motivet fremtræder spejlvendt i forhold til det færdige tapet, er en god indikation om, at man i Berent van der Eichens værksted arbejdede ved liggende væve i den såkaldte basselisse-teknik.
Landskrona overgiver sig til Christian 5.
Af /Frederiksborg, Nationalhistorisk Museum.

Billedet viser Den lange sal på den øverste etage af Rosenborg Slot, som salen så ud efter 1999. Dette år blev ni af Berent van der Eichens 12 tapeter med scener fra Den Skånske Krig returneret fra deres langvarige ophold i Riddersalen på det tredje Christiansborg Slot. Dér havde de siden 1927 smykket væggene, indtil de måtte vige pladsen for de moderne gobeliner designet af Bjørn Nørgaard. Med tapeternes tilbagevenden til salen på Rosenborg, hvortil de oprindeligt blev bestilt af Christian 5., kunne man her genskabe et autentisk barokinteriør, hvor tapeterne foroven suppleres af det hvælvede stukloft fra Frederik 4.'s tid.

Den lange sal på Rosenborg set mod syd
Af .

Berendt van der Eichens hovedværk er Rosenborg-serien på 12 tapeter med de danske sejre i Den Skånske Krig. Tapeterne er skabt til at udsmykke Riddersalen på Rosenborg Slot. Her viser de syv tapeter kampe til lands, næsten alle med portrætter af Christian 5. De øvrige fem tapeter viser søslag, alle med borter med krigstrofæer og rigsvåbenet omgivet af Elefant- og Dannebrogordenen.

Til arbejdet med tapeternes motiver har Berendt van der Eichen benyttet patroner af Anton van Steenwinckel, måske med B. Grodtschilling (II) som hjælper, og af W. Ribolt (ukendt leveår), til motivet landingen på Rygen, alle antagelig med forlæg i nu tabte tegninger, udført på krigsskuepladsen.

I fremstillingsformen er forbilledet for de landmilitære tapeter serien L’Historie du Roi (’Kongens historie’), der blev udført for den franske konge Ludvig 14. i årene 1665-1679 og var kendt som kobberstik i årene 1680-1682.

De maritime tapeter er skabt med forbillede i en serie på seks tapeter af Slaget ved Solebay i 1672, antagelig udført af Willem van de Velde d.y. (1633-1707) og nu at finde på Hampton Court Palace.

Ifølge Rosenborgs inventarium fra 1696 var to af de tre tapeter med Alexander den Store "giorde af van der Eichen til prøve" på Rosenborg-serien. Der er fundet endnu to tapeter med Alexander-motiver, hvorfor vævningen må antages at have været så tidskrævende, at van der Eichen må have medbragt de fem tapeter til København. En teknisk sammenligning med Rosenborgserien har hverken bekræftet eller afkræftet tilskrivningen.

Rosenborgserien er ikke et nyskabende værk for sin tid og når heller ikke forbilledernes kunstneriske niveau. Den er solidt, konservativt arbejde, der karakteriserer enevældens bestræbelser på at måle sig med udenlandske forbilleder.

Berendt van der Eichens tapeter er udført i basselissevævning på vandret væv. De er teknisk meget godt udført, og vævningen er meget tæt og fin.

Rejser

I februar 1692 fik tre af Berendt van der Eichens svende rejsepenge og har nok forladt Danmark. Hans værksted fortsatte dog med at væve nye tapeter og at reparere gamle, bl.a. fra kongeserien på Kronborg. Ifølge van der Eichens rejsepas fra 1698 fik han tilladelse til at medtage nogle af sine egne tapeter til udlandet.

Berendt van der Eichen rejste fra Hannover til Itzehoe i juni 1684. Herfra rejste han fra Tyskland og videre til Brabant i Belgien. Han rejste igen til Brabant i 1685 og sikkert også i december 1698, hvor han modtog et rejsepas dertil. Han modtog først rejsepenge den 17. januar 1700.

Stillinger

Berendt van der Eichen havde sit eget værksted i København. Hertil modtog han i alt 20.000 rigsdaler i perioden fra den 20. august 1684 til den 24.maj 1693. I 1686 fik han et borgerbrev, der gav ham den samme frihed som "silkemanufakturer", altså producenter af silke. Dette blev muligvis gentaget eller udvidet i 1694.

Berendt van der Eichen blev kaldt "Vores Tapetmager" af kongen i 1685. Han blev lønnet med 500 rigsdaler årligt af kongens kasse.

Værker

Berendt van der Eichen udførte disse og muligvis også andre værker:

  • tre tapeter med Alexander den Stores historie (efter Lebrun, tilskrevet, udført som prøvestykker for Christian 5.’s Rosenborgsamling)
  • 12 tapeter med de danske sejre i Skånske krig (udført efter mål til Rosenborgs lange sal, ophængt i årene 1695-1698; ni af dem blev overført til riddersalen på Christiansborg i 1927, men gik retur til Rosenborg i 1999)
  • fragment af tapet med korsfæstelsen (1691, Nationalmuseet)
  • tapeter udført til Jægersborg (1694-95, Rosenborg)
  • et "Fodtæppe" på Rosenborg (forsvundet)

Billedet viser et udsnit fra ét af tre delvist bevarede tapeter på Rosenborg, som Berent van der Eichen menes at have vævet som en prøve på sit tekniske håndelag. Som et sejrsvarsel ses den store ørn svæve over Alexander den Store, der med løftet sværd rider gennem kamptummelen i Slaget ved Arbela. I Gobelin-manufaktur i Paris blev der i årene 1663-1689 fremstillet otte udgaver af Historien om Alexander den Store, der havde forlæg i malerier udført af Charles Le Brun, første hofmaler for Louis 14. Sammen med Kongens historie, som fra 1665 til 1679 ligeledes blev vævet talrige gange, var disse to serier nogle af Gobelin-manufakturens mest beundrede værker. Alexander-motivet var derfor et oplagt emnevalg til de tre prøvestykker, og van der Eichen har tydeligvis lånt fra Le Bruns kompositioner, om end med afsæt i kobberstik.

Udsnit af tapetmotiv efter Le Brun, Slaget ved Arbela
Af /Den Kongelige Samling, Rosenborg Slot.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • H.C. Bering Liisberg: Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have, 1914
  • E. Marquard: Kongelige Kammerregnskaber, 1918
  • R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924
  • E. Schmedes i: Salmonsens Leksikons Tidsskrift, III, 1943
  • G. Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter fra Den skaanske Krig, 1949
  • M. Bencard og J.H. Madsen i: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1987
  • K. Johansen og P. Kristiansen: Rosenborgtapeterne. Christian Vs sejre i Skånske Krig 1675-79, 1999

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig