Berendt van der Eichen var en belgisk tapetvæver, der arbejdede for den danske konge i årene 1684-1700. Han er kendt for sine vævede tapeter, altså vævede billedtæpper, der viser Christian 5. og den danske hær i kamp med svenskerne under Den Skånske Krig.
Tilknytning til Danmark
Efter leveringen af tre prøvestykker med Alexander den Stores historie (efter Charles Le Bruns serie til Les Gobelins i Paris) fuldførte Eichen Rosenborgtapeterne i 1693. Ni af dem blev i 1927 overført til riddersalen på Christiansborg Slot.
Berendt van der Eichen befandt sig i den tyske by Itzehoe, da Christian 5. anmodede ham om at rejse til Brabant i Belgien for at hente tapetmagersvende til at udføre en serie vævede tapeter. De nye tapeter skulle vise begivenheder fra Den Skånske Krig.
Rosenborg-serien
Berendt van der Eichens hovedværk er Rosenborg-serien på 12 tapeter med de danske sejre i Den Skånske Krig. Tapeterne er skabt til at udsmykke Riddersalen på Rosenborg Slot. Her viser de syv tapeter kampe til lands, næsten alle med portrætter af Christian 5. De øvrige fem tapeter viser søslag, alle med borter med krigstrofæer og rigsvåbenet omgivet af Elefant- og Dannebrogordenen.
Til arbejdet med tapeternes motiver har Berendt van der Eichen benyttet patroner af Anton van Steenwinckel, måske med B. Grodtschilling (II) som hjælper, og af W. Ribolt (ukendt leveår), (til motivet landingen på Rygen), alle antagelig med forlæg i nu tabte tegninger, udført på krigsskuepladsen.
I fremstillingsformen er forbilledet for de landmilitære tapeter serien L’Historie du Roi (’Kongens historie’), der blev udført for den franske konge Ludvig 14. i årene 1665-1679 og var kendt som kobberstik i årene 1680-1682.
De maritime tapeter er skabt med forbillede i en serie på seks tapeter af Slaget ved Solebay i 1672, antagelig udført af Willem van de Velde d.y. (1633-1707) og nu at finde på Hampton Court Palace.
Ifølge Rosenborgs inventarium fra 1696 var to af de tre tapeter med Alexander den Store "giorde af van der Eichen til prøve" på Rosenborg-serien. Der er fundet endnu to tapeter med Alexander-motiver, hvorfor vævningen må antages at have været så tidskrævende, at van der Eichen må have medbragt de fem tapeter til København. En teknisk sammenligning med Rosenborgserien har hverken bekræftet eller afkræftet tilskrivningen.
Rosenborgserien er ikke et nyskabende værk for sin tid og når heller ikke forbilledernes kunstneriske niveau. Den er solidt, konservativt arbejde, der karakteriserer enevældens bestræbelser på at måle sig med udenlandske forbilleder.
Berendt van der Eichens tapeter er udført i baisselissevævning på vandret væv. De er teknisk meget godt udført, og vævningen er meget tæt og fin.
Rejser
I februar 1692 fik tre af Berendt van der Eichens svende rejsepenge og har nok forladt Danmark. Hans værksted fortsatte dog med at væve nye tapeter og at reparere gamle, bl.a. fra kongeserien på Kronborg. Ifølge van der Eichens rejsepas fra 1698 fik han tilladelse til at medtage nogle af sine egne tapeter til udlandet.
Berendt van der Eichen rejste fra Hannover til Itzehoe i juni 1684. Herfra rejste han fra Tyskland og videre til Brabant i Belgien. Han rejste igen til Brabant i 1685 og sikkert også i december 1698, hvor han modtog et rejsepas dertil. Han modtog først rejsepenge den 17. januar 1700.
Stillinger
Berendt van der Eichen havde sit eget værksted i København. Hertil modtog han i alt 20.000 rigsdaler i perioden fra den 20. august 1684 til den 24.maj 1693. I 1686 fik han et borgerbrev, der gav ham den samme frihed som "silkemanufakturer", altså producenter af silke. Dette blev muligvis gentaget eller udvidet i 1694.
Berendt van der Eichen blev kaldt "Vores Tapetmager" af kongen i 1685. Han blev lønnet med 500 rigsdaler årligt af kongens kasse.
Værker
Berendt van der Eichen udførte disse og muligvis også andre værker:
- 3 tapeter med Alexander den Stores historie (efter Lebrun, tilskrevet, udført som prøvestykker for Christian 5.’s Rosenborgsamling)
- 12 tapeter med de danske sejre i Skånske krig (udført efter mål til Rosenborgs lange sal, ophængt i årene 1695-1698; ni af dem blev overført til riddersalen på Christiansborg i 1927, men gik retur til Rosenborg i 1999)
- fragment af tapet med korsfæstelsen (1691, Nationalmuseet)
- tapeter udført til Jægersborg (1694-95, Rosenborg)
- et «Fodtæppe» på Rosenborg (forsvundet)
Læs mere i Lex
Litteratur
- H.C. Bering Liisberg: Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have, 1914
- E. Marquard: Kongelige Kammerregnskaber, 1918
- R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924
- E. Schmedes i: Salmonsens Leksikons Tidsskrift, III, 1943
- G. Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter fra Den skaanske Krig, 1949
- M. Bencard og J.H. Madsen i: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1987
- K. Johansen og P. Kristiansen: Rosenborgtapeterne. Christian Vs sejre i Skånske Krig 1675-79, 1999
