Borgernes Parti
| Borgernes Parti Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen | |
|---|---|
 | |
| Partileder | Lars Boje Mathiesen |
| Partiformand | Lars Boje Mathiesen[1] |
| Grundlagt | Partinavn annonceret 28. august 2024[1] |
| Antal medlemmer | 2000 (november 2025)[2] |
| Pladser i Folketinget | 1 / 179 |
| Pladser i Europa-Parlamentet: | 0 / 14 |
| Pladser i byrådene: | 1 / 2.432 |
| Pladser i regionsrådene: | 0 / 134 |
| Politisk placering | Yderste højre[3][4][5] |
| Partifarve(r) | Blå Lyseblå |
| Partibogstav | H |
| Udspringer af | Nye Borgerlige |
| Website | https://borgernesparti.dk/ |
Borgernes Parti, formelt Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen, er et dansk borgerligt politisk parti, der blev stiftet i 2024 af folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen, efter at han året før var blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige.
Partiet fik 4 mandater ved folketingsvalget 2026. Kort efter valget blev et af folketingsmedlemmerne dog ekskluderet, og to andre meldte sig ud, hvorefter Lars Boje Mathiesen igen var ene om at repræsentere partiet i Folketinget.
Partiet opfatter ikke sig selv som bygget op omkring en ideologi. Både med hensyn til fordelingspolitikken og værdipolitikken vurderes partiet som højreorienteret.
Partiet har partibogstavet H. Ifølge Lars Boje havde partiet 2.000 medlemmer i november 2025.[2]
Partiets historie
[redigér | rediger kildetekst]Forhistorie
[redigér | rediger kildetekst]Lars Boje Mathiesen blev valgt ind i Folketinget for partiet Nye Borgerlige i 2019. 7. februar 2023 efterfulgte han Pernille Vermund som formand for partiet, men blev allerede den 9. marts 2023 pludselig afsat som formand og ekskluderet fra partiet efter en strid med dets hovedbestyrelse om blandt andet hans aflønning som formand. Han var efterfølgende løsgænger i Folketinget.[6] I april 2023 luftede han første gang tanken om et nyt parti, da han meddelte, at han påtænkte enten at stifte et nyt parti eller at melde sig ind i et andet.[1] Sit første forslag som partistifter lancerede han i februar 2024, hvor han foreslog, at folketingsmedlemmer højst skal kunne sidde i ti år. Det skulle dog ikke tælle med, at han selv har været medlem af Folketinget siden 2019.[7]
Partinavn og opstilling til Folketinget
[redigér | rediger kildetekst]I juni 2024 skrev B.T., at Lars Boje Mathiesen havde ansøgt om godkendelse til at bruge partinavnet "Danmarks Bedste Parti", men at Valgnævnet havde afvist navnet med henvisning til, at det i sig selv ville virke som en anprisning på stemmesedlen. Lars Boje Mathiesen udtalte, at han opfattede det som grænsende til politisk chikane.[8] Lars Boje fortalte desuden på Facebook, at han også havde forsøgt at få godkendt partinavnet "Borgernes Parti", hvilket også blev afvist, fordi det mindede for meget om navnet på et allerede godkendt parti, "Borgernes Folkeparti".[1]
Med tilføjelsen af Lars Boje Mathiesens eget navn blev det officielle partinavn godkendt af Valgnævnet 28. august 2024, og partinavnet blev annonceret i offentligheden.[1] Den 17. december 2024 havde partiet indsamlet de 20.195 vælgererklæringer, det krævede at stille op til næste folketingsvalg (som blev folketingsvalget 2026),[9] og 15. januar 2025 godkendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet endelig partiet som opstillingsberettiget.[10]
Folketingsvalget 2026
[redigér | rediger kildetekst]Den 7. marts 2025 præsenterede partiet sin første folketingskandidat, millionæren Allan Feldt.[11] Et halvt år senere meddelte Feldt dog, at han trak sig som kandidat for partiet, fordi han mente, at der ikke var behov for flere blå partier, og han ønskede ikke at bidrage til stemmespild.[12] Også partiets medstifter Kim Boye forlod partiet igen i september 2025.[13]
Lars Boje Mathiesen meldte sig i december 2026 som statsministerkandidat ved det kommende folketingsvalg.[14] Ingen andre partier støttede dog hans kandidatur.[15]
Ved folketingsvalget 2026 opnåede Borgernes Parti 2,1 % af stemmerne og fik 4 mandater valgt. De tre af folketingsmedlemmerne blev imidlertid enten ekskluderet af partiet (Jacob Harris) eller forlod det selv (Emilie Schytte og Nadja Natalie Isaksen) i løbet af de første uger efter folketingsvalget. Dermed var partiformanden Lars Boje fra maj 2025 igen den eneste repræsentant for partiet i Folketinget.[16]
I marts 2026 fik partiet sit hidtil eneste byrådsmedlem, da Ib Poulsen, der var medlem af byrådet i Thisted Kommune, valgt af Dansk Folkeparti, skiftede til Borgernes Parti.[17]
Valghistorik
[redigér | rediger kildetekst]Folketingsvalg
[redigér | rediger kildetekst]| Valg | Partiformand | Stemmer | Mandater | +/- | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal | % | ||||
| 2026 | Lars Boje Mathiesen | 75.920 | 2,1 % | 4 / 175 |
 4 |
Holdninger
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge Borgerns Parti selv er partiet ikke bygget op omkring en ideologi.[18] Det anser sig som et systemkritisk parti, der står i modsætning til det etablerede. Partiet har derfor en overordnet mærkesag om, at "magten skal tilbage til borgerne". Derudover fremhæver partiet to andre mærkesager, nemlig "Befri Danmark fra Islam" og "Et opgør med klimahysteriet".[15] En stor del af partiets udlændingepolitik er udviklet af debattøren og advokaten Rasmus Munch Søndergaard, der var tilknyttet partiet, indtil han fik et dårligt forhold til Lars Boje.[19][20]
Med både en liberal økonomisk politik og en restriktiv udlændingepolitik er partiet placeret til højre, både hvad fordelingspolitik og værdipolitik angår.[15][21]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Lars Boje Mathiesen i Facebookreel 29. november 2025.
- ↑ "Orbán er væk – men højrepopulismen marcherer videre i Europa • POV International". Point of View International. 13. april 2026. Hentet 7. juli 2026.
- ↑ "Denmark's normalisation of the extreme". CIVICUS LENS. 10. april 2026. Hentet 7. juli 2026.
- ↑ Lewisohn, James (26. marts 2026). "How the Danish election backfired for the left". The Spectator. Hentet 7. juli 2026.
- ↑ Smidt, Poul; Den Store Danske: artiklen "Lars Boje Mathiesen" i Lex på lex.dk. Hentet 1. januar 2025.
- ↑ Uldall, Rosa; Klinge, Tobias Leth (27. februar 2024). "Lars Boje vil smide politikere ud efter ti år - men hans egne fem på Christiansborg tæller ikke med". DR. Hentet 24. juni 2024.
- ↑ Nu har Lars Bojes nye parti fået nok underskrifter til at komme på stemmesedlen. Artikel på altinget.dk 17. december 2024.
- ↑ Lars Boje har fået endelig godkendelse til sit nye Borgernes Parti. Ritzautelegram på politiken.dk 15. januar 2025.
- ↑ Vand-millionær præsenteres som første kandidat for Lars Bojes parti - TV 2
- ↑ Frygter stemmespild: Spidskandidat for Lars Bojes parti trækker sig. Artikel på altinget.dk 6. september 2025.
- ↑ Krog, Thomas Nørmark; Madsen, Alexander Schmücker (7. september 2025). "Borgernes Parti i frit fald: Den Mentale Kriger forlader projektet". B.T.
- ↑ "Partiportrætter: 6 ting, du skal vide om partierne - Borgernes Parti". DR. 26. februar 2026.
- 1 2 3 Hanne Rasmussen og Adam Hyllested (4. maj 2026). "Borgernes Parti". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 24. juli 2026.
- ↑ "OVERBLIK: Lars Boje er atter en enmandshær i Borgernes Parti". Berlingske. 4. maj 2026.
- ↑ Madsen, Nynne (4. marts 2026). "Borgernes parti får DF-veteran som folketingskandidat - Altinget". www.altinget.dk.
- ↑ "Velkommen til Borgernes Parti". Borgernes Parti. Hentet 1. januar 2025.
- ↑ Tidemann, Daniel (5. april 2026). "Der er udbrudt et politisk trekantsdrama i Borgernes Parti: Tilbage står en mand, der har færre og færre allierede". Berlingske.
- ↑ Claes Theilgaard (31. marts 2026). "'Chokerende': Her er den højreradikale arkitekt bag Borgernes Partis udlændingepolitik". B.T.
- ↑ Jessen, Chris Kjær; Bidstrup, Søren; Fallentin, Mia Gleerup (14. oktober 2024). "Hans parti er snublende tæt på stemmesedlen: Nu fortæller Lars Boje om de to simple spørgsmål, som skal diktere partiets politik". Berlingske.
