Der sker noget...

Lige for tiden ser det ud som om opdatering af haveblogs begynder at virke igen, og det er altid noget... Jeg kan se at mit forrige indlæg er kommet på den nordiske blogliste - og Marit har lavet et nyt indlæg, så måske er vi på vej tilbage til rimeligt normale tilstande:-)

Også i haven sker der noget. Det er blevet tid for bær og frugter at modnes og det giver nye farver i det grønne. Og grøn er haven blevet her i september, hvor der er faldet godt 50 mm regn i den første halvdel af måneden.

Udenfor haven hænger røde hyben fra en vild rose i blommetræet og inde i haven har vi høstet de dejligste hasselnødder på den røde hassels.

Paradisæblerne får farve og hyldetræet på terrassen står fuld af sorte bær - og klematis i toppen.

Æblerne nærmer sig den tid hvor de kan spises, og som man kan se er græsset blevet grønt og vokser helt vildt. I sommer har vi slået plænen 3 gange - i alt - nu skal den slås 2 gange om ugen.

Amsonia er blevet gul (i forgrunden på næste billede) og høstfarverne begynder også at kigge frem på andre planter. Elefantgræsserne har haft godt af regnen, og står så flot nu.

Da jeg tog dette billede af den tyrkiske hassel kom jeg til at tænke på hvor meget der er sket med den siden 2018 hvor vi plantede den. Det må være et hårdført træ, for det har haft mange tørre somre i vores have. Lidt nostalgi er altid godt:-)

Og dette bed med kirsebærtræet er der sandelig også sket fremskridt i - jeg må beskære hvert år.

September har også givet stauderne en chance til med al sin regn, og den sene blomstring bliver nydt. Asters er godt i gang sammen med sankthansurt - og blyroden sætter nye knaldblå blomster.

Et fint efterår vil være et passende plaster på en vanskellig sæson - både i haven og på bloggen:-)

Egetræer, regn og forunderligt lys...

September har vist sig fra sin gode side, og da det i forvejen er én af de dejligste måneder i året efter min mening, så kan jeg bare være tilfreds. Som regel roser man september for sin blå himmel og det skønne lys, men i år har en lige så vigtig ingrediens været en god mængde regn. Her står måleren allerede på godt 40 mm!

Egetræer har været et stort emne denne sommer, og ikke mindst egeprocessionsspinderlarverne! Rent bortset fra det enormt lange navn, har denne larve, som bliver til en natsværmer og som lever på egetræer, også medført en enormt ophedet debat med meget voldsomme udtalelser. 'Lad os fælde alle egetræer' har det lydt, og 'Det er for dårligt at myndighederne ikke kan beskytte os mod disse larver fra helvede?', og så videre... 

   Larverne afgiver store mængder af små irriterende hår i de 3 sidste stadier af larvestadiet, men ikke i de første 3, så hvis man kan finde deres kolonier i træerne inden de bliver for store, kan man fjerne dem uden problemer, men det kræver jo at man ved hvad man gør. De bor fortrinsvis på egetræer som får megen sol, og derfor er de enkeltstående træer i byerne blandt de foretrukne. Inde i skoven er de som regel ikke til stede, så det ville jo være temmelig skørt at fælde alle egetræer.

På en skovtur tog jeg dette billede af en egestamme med efeu, og når man ser sådan en furet bark på et rigtig gammelt træ forstår man bedre hvorfor egetræer er så vigtige for vores natur. Op til 1000 - ja, tusind - forskellige arter af mos, lav, biller, edderkopper, bænkebidere, sommerfugle, fluer, myrer, fugle og pattedyr kan bo på sådan en gammel kæmpe samtidig, og derfor er egetræet ikke bare et træ, men en hel biotop i sig selv. At der så med klimaændringen er fulgt mere irriterende arter med herop fra syden - ja det er vel egentlig vores egen skyld i sidste ende...

   I øvrigt er det jo ikke sådan at folk er holdt op med at drage sydpå i deres ferier. Næ-nej, vi stiger i stort tal ombord i klimaforstyrrende fly og biler med campingvogne på slæb for at nyde solen i Frankrig, Spanien, Grækenland, Italien osv. Alle de steder hvor egeprocessionsspinderen har levet i masser af år. Sådan er vores logik altså indrettet!

Jeg har altid været helt fascineret af store gamle træer, og jeg ved vi har brug for dem - også for vores egen skyld. Tænk dog på hvor vidunderlig skygge de giver nu hvor hedebølger er blevet almindelige.

- I øvrigt har man i mange år haft fyrreprocessionsspinder på Bornholm, og der findes sikkert flere slags på andre træarter, så inden vi får set os om skal vi måske fælde alle træer?

Her hvor jeg bor er der stadig nogle af de gamle ege tilbage og jeg elsker at fotografere dem på alle årstider.

   Hjemme i haven er træerne af mere beskeden art, men de giver jo også gode motiver. Efter regnen er begyndt at dryppe på os er haven blevet grøn igen, og så bliver jeg jo helt glad - og får lyst til at tage flere billeder:-)

Æbletræer er jo også skønne... I det flotte lys og med glimtende regndråber på bladene er det hele jo værd at kigge på, og så bliver der lidt billeder til arkiverne.

I år må vi klare os med høstanemoner og sankthansurter - og naturligvis storkenæb, som har klaret at overleve sommeren, men de er jo også dejlige. 

En flot admiral må sætte punktum for dette indlæg.

Haven der blev glemt

I år har jeg faktisk gjort hvad jeg kunne for at glemme kolonihaven, for der har ikke været tid til den. Én have er mere end nok når der skal vandes meget, og det er jo nemmest her hvor jeg bor. Allerede fra årets start vidste jeg godt det ville blive svært at passe begge haver samtidigt med et stort renoveringsarbejde i vores hus, så køkkenhaven blev tilsået med lutter sommerblomster, og nogle af dem har da også givet lidt blomster. 

I slutningen af august fik vi nogle gode bær med hjem - og en fin buket solsikker. I posen i baggrunden er der masser af frø fra morgenfruer, og tagetes har også givet frø til flere års forbrug, men ellers har haven passet sig selv uden min indblanding:-)

September har givet lyst til at komme videre med den kompostplads vi begyndte på i april måned, og nu kom vi endelig i mål med den. Senere forhøjer vi nok siderne med nogle rafter og sætter en plade op i midten så vi får to kompost-rum, men foreløbig er jeg tilfreds. Nu er der en god plads til efterårets have-affald.

Siderne er monteret med kraftig ståltråd stukket gennem huller i pladerne, så kan man nemt udskifte delene.

Alle materialerne - fra fliser til pæle og plader har ligget parat siden foråret, så det krævede egentlig bare et læs grus for at få arbejdet gjort færdig. Heldigvis har den tørre sommer været en hjælp i resten af haven, hvor væksten har været meget begrænset, så det føles ikke som om vi er langt bagefter, men selvfølgelig venter der en mindre oprydning i bede og hække som skal studses. Hurra for den tydelige struktur!

I går aftes sad vi inde i huset med dørene åbne og nød en lang pause, mens regnen trommede på taget. Der kom faktisk 10 mm på en halv time, så det var ikke vejr at være ude i, men den besked havde rådyret ikke fået:-) Den fjantede panisk rundt i haven da den fik øje på os, og kunne slet ikke finde ud af at komme videre ind i næste have. Regnen faldt i kaskader og gjorde nok ikke panikken mindre, men efter 5-10 minutters renderi fandt den endelig et hul i hækken - og forsvandt. Nu må vi altså snart se at få dyrene ud af haveforeningen inden de slår sig ned for endnu en vinter!

Ovenfor kigger den frem i højre side langs hækken, og nedenfor holder den øje med os fra sit skjul bagved en kongelys. Måske kan I se den?

Vi har stadig et lille projekt med at lægge fliser under en bænk, men det må vente til regnen er sunket i jorden. Det var hyggeligt at sidde i læ og se hvordan regnen strømmede ned. I løbet af efteråret skal vi have klippet buske og hække og lagt kompost ud i køkkenhaven. Næste år skal vi have grønsager igen!

De to vildtvoksende staudebede skal lægges helt om næste år, og jeg tumler med idéer til forskellige blomstrende buske og et lavt bunddække. Til den tid har vi forhåbentlig haven for os selv, så vi kan begynde på en frisk. Hegnet omkring foreningen er jo sat op, og kun en stor låge skal udskiftes, da rådyrene nemt springer over.

Udsigt fra huset med ny kompostplads og paradisæbler i et ordentligt regnvejr.

Efterår og ustadigt vejr

2/3 af året er gået og min have har fået 1/3 af den regn et gennemsnitligt år ville give, så tørken er ikke forbi, men i det mindste er vejret gået ind i en 'ustadig' periode, så vi nu får regn ind imellem. Til gengæld er havens vækstperiode slut og planterne kan med god samvittighed pakke sammen og forberede sig på hviletiden - men det har mange af dem jo faktisk gjort for længst. Man kan håbe på nogle pæne høstfarver inden det hele er forbi...

En bregne har holdt ud på skyggehylden og de små koreanske fjerbuske er begyndt på høstfarverne, men er faktisk meget robuste i al slags vejr.

Blærenød har længe haft sine høstfarver. Den står i baggrunden i det meget tørre hjørne af haven og her er der også røde blade på himmelsk bambus og kornel.

I dette hjørne af haven satte jeg sidste efterår en kertepileurt, som heldigvis har overlevet, men ikke har klaret at vokse. Den skal meget gerne komme i gang i både højden og drøjden og supplere høstanemonerne fremover.

I den anden ende af dette solrige bed lyser asters op med hvide blomster selvom bladene længe har haft høstfarverne på.

Ovenover farves paradisæblerne langsomt orange, mens de gamle sankthansurter begynder at springe ud i rosa. Her er der snart et ordentligt måltid for alverdens insekter.

Filippas æbler begynder at rødme og i græsbedet har kålsommerfugle travlt med bjergmynte og salvie.

Kaprifolien hænger med røde bær i skellet ind mod naboen og hyldens bær tynger den ned i regnen. 

Et paradisæbletræ måtte beskæres da grenene hang helt ned i knæhøjde på grund af enorme mængder af æbler.

I disse dage mens vi tager hul på efteråret - og får lidt regn - er græsplænen ligefrem begyndt at grønnes. Den har ikke givet meget arbejde i sommers, hvor vi kun har slået den én gang om måneden, men der er kommet lidt gang i Geranium Rozanne og en sen Hosta, som har nydt godt af bygerne. Det er jo altid dejligt!

Den allermindste sommerfuglebusk er sprunget ud med 4 blomster, men sommerfuglene har åbenbart svært ved at få øje på sådan en lille busk:-)