Biologisk antropologi er et tværfagligt forskningsfelt, der undersøger menneskets biologiske, adfærdsmæssige, kulturelle og psykologiske oprindelse og udvikling. Herunder hører studiet af de uddøde homininers (abemennesker, der efter adskillelsen fra chimpansernes forfædre er en del af udviklingen mod de tidligste menneskeformer og disse tidligere menneskeformer) evolution og studiet af menneskeaberne i perspektiv af menneskets udvikling. Biologisk antropologi falder således delvist sammen med palæoantropologien. Helt central for faget har Charles Darwins evolutionsteorier og Gregor Mendels arvelighedslove været.

Faktaboks

Også kendt som

fysisk antropologi

Historisk var fysisk antropologi helt frem til efter 2. Verdenskrig nært forbundet med raceforskningen, noget der belastede disciplinen. I et forsøg på at distancere faget fra racismen, fik den amerikanske fysiske antropolog Sherwood Washburn (1911-2000) i 1952 navnet ændret til ”ny fysisk antropologi” og indholdet til studiet af menneskets evolution. I 2020 blev navnet igen ændret i USA til ”biologisk antropologi”, blandt andet for derved yderligere at distancere sig fra racestudierne.

Centrale forskningsgrene

Inden for biologisk antropologi er der flere centrale forskningsgrene.

Bioarkæologi

Studiet af fortidige homininer ud fra de fund af genstande og knogler fra homininernes ca. syv millioner år lange udvikling siden den seneste fælles forfader med chimpanserne. Her har en række naturvidenskabelige nybrud været helt centrale. Tidligere brugte man anatomi til at bestemme de knoglestykker, man fandt arkæologisk. Siden 1950’erne har kulstof-14 og senere andre mere præcise analyser givet en meget bedre bestemmelse at alderen på de forskellige fund, ligesom DNA-analyser og isotopanalyser har givet indsigt i afstamningsforhold og træk af det liv, de fundne knoglers homininer har levet.

Således har DNA-analyser af nutidige mennesker, neandertalere og denisovaer vist, at alle mennesker uden for Afrika syd for Sahara har DNA fra neandertalerne og for asiaternes vedkommende også fra denisovaerne i deres arvemasse. Isotopanalyser af knogler, tandsten og tænder har desuden kunnet vise både, hvad de pågældende har spist, og i nogle tilfælde også hvor deres kost stammer fra. Avancerede mikroskopiske analyser af slidspor har vist, hvad forskellige redskaber har været brugt til. Studiet af knogler kan også vise noget om den kultur, den pågældende har levet i. Det er i nogle tilfælde muligt at se, hvilke sygdomme den pågældende hominine har lidt af, fagligt benævnt som palæopatologi, ligesom slidspor i knoglerne kan vise noget om adfærden. Osteologi er således en vigtig del af bioarkæologien.

Bioarkæologien undersøger også mere historiske forhold for de steder og tidsrum, hvor man har et stort, det vil sige et repræsentativt antal skeletter. Dette er fx tilfældet på Europas middelalderkirkegårde, og her har man kunnet sige noget om, hvor gamle folk blev, hvilke sygdomme der herskede, hvor høje folk blev, hvilken aldersfordeling og kønsfordeling der var under forskellige ydre omstændigheder, eller hvordan livet i byerne påvirkede kroppen i forhold til livet på landet.

Evolutionsbiologi

Studiet af de evolutionære processer, der har ført til livets mangfoldighed. Tidligere søgte man tilbage til en oprindelig forfader, hvorfra fx alle mennesker stammede, en slags DNA-Adam og-Eva. Nu ses udviklingen mere og mere som en global udveksling af gener og kultur, hvorfor idéen om en enkelt oprindelse ikke giver mening. Centralt i forhold til oprindelsen er identifikationen af homininernes og chimpansernes seneste fælles forfader. Vi stammer således ikke fra chimpansen, men har fælles oprindelse med den.

Som kræfter i evolutionen fremhæves især den naturlige udvælgelse. Det var tidligere den stærkestes overlevelse, men i dag er man opmærksom på, at flere mindre stærke individers sammenhold måske har været stærkere end den stærkeste. Selektionen ses mere i et bredere socialt perspektiv, hvor også æstetiske præferencer synes at have spillet en rolle. Også den genetiske og adfærdsmæssige tilpasning til de fysiske og kulturelle omgivelser, homininerne har opholdt sig i, kaldet adfærdsøkologi, er en central del af de evolutionære kræfter, man mener har formet homininernes udvikling.

Human adfærdsøkologi

Human adfærdsøkologi er en gren af evolutionsbiologien og betegner studiet af menneskets adfærd i evolutionært perspektiv ud fra etnografiske eller andre registreringer af historisk kendte kulturer. Man har fx ofte brugt nutidige jæger-samlerfolk som billede på den tidligste udvikling, men dette er i dag under kritik, idet disse samfund har en lige så lang udvikling siden de tidligste homininer som andre nutidige folk. Nogle ser det som en form for racisme at gøre andre menneskers sociale og kulturelle liv fortidige.

Evolutionspsykologi

Studiet af evolutionen af de psykologiske træk, der er forbundet med tilpasningen til de forhold, homininerne har levet under. Igen er den naturlige og den seksuelle udvælgelse centrale analytiske principper. Tidligere mente man med Darwin, at hannerne blandt homininerne skabte udviklingen i den eksistenskamp, der stort set udelukkende blev kæmpet af hannerne, mens hunnernes bidrag alene bestod i udvælgelsen af de mest egnede hanner som fædre til deres børn. I dag ses udviklingen som i lige grad baseret på de to køns aktiviteter.

Primatologi

Studiet af aber, hvor fokus især er på biologiske og adfærdsmæssige træk ved menneskeaberne med henblik på at forstå menneskets tidligste udvikling og adfærd samt, hvad der er særegent ved mennesket. Der er stor uenighed om relevansen af dette, idet nogle hævder, at aberne er så langt væk fra moderne mennesker – noget der svarer til ca. 14 millioner års adskilt udvikling i forhold til den abe, der står os nærmest, chimpansen – at sådanne studier er irrelevante.

Retsantropologi

Studiet af lig, ofte i forbindelse med kriminalsager, hvor dødsårsag skal findes på lig, der ofte kan være stærkt forrådnede. Her kan metoderne fra undersøgelserne af fjerne forfædres spredte rester bruges til at klarlægge, hvilke årsager der har været til dødsfald, som politiet ønsker klarlagt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig