En aktør er i almindeligt dagligsprog en person, der udfører handlinger, gør noget. Ordet bruges også som betegnelse for en skuespiller, der spiller en rolle.

Faktaboks

Etymologi
Ordet aktør kommer af fransk acteur, af latin actor 'den handlende', af agere 'handle, udføre'.

Indenfor samfundsvidenskaberne er aktør et udbredt og almindeligt anvendt begreb, men der kan ikke siges at være en fælles dækkende definition. Aktører antages altid at handle i samspil med andre, men aktører kan være enkeltpersoner eller kollektiver, fx grupper, organisationer, virksomheder eller stater. Kollektivet skal dog kunne betragtes som en enhed, evt. med en leder eller repræsentation, der handler på vegne af helheden.

Aktørbegrebet i samfundsvidenskabelige teorier

Der findes et bredt spektrum af antagelser og teorier, der forklarer, hvordan aktører handler (se handlingsteori). Et skel går mellem to yderpoler: på den ene side teorier, der tager udgangspunkt i de enkelte aktører som myndige subjekter, der handler frit (se frihed) med vilje og bevidsthed, og på den anden side teorier, der ser handlinger som helt eller delvis bestemt af strukturer, som ligger uden for aktørernes vilje og kontrol. Det kan være forhold af indre psykisk eller biologisk art, eller ydre tvang, socialt pres, normer, rolleforventninger eller stærke traditioner. Der kan også være tale om fremmedgørelse, hvor aktørerne ikke er bevidst om at være genstand for fremmedstyring.

Forskellige betydninger

Man skal være opmærksom på, at der kan være varierende terminologi og begrebsbrug.

Økonomisk teori og rational choice

Navnlig i økonomisk teori, rational choice-teori og spilteori anvendes ofte pr. tradition begrebet agent i stedet for aktør. En forskel er, at agentbegrebet tydeligere end aktørbegrebet kræver, at beslutninger antages at ske suverænt af en perfekt rationel beslutningstager under ideelle forudsætninger såsom fuld klarhed over egne mål og fuld information om konsekvenser af beslutninger.

Latours aktør-netværksteori

En anden variant forekommer i Bruno Latours aktør-netværksteori. Latour anvender begrebet aktant i stedet for aktør (hans teori burde derfor egentlig kaldes ”aktant-netværksteori”). Begrebet aktant er hentet fra sprogvidenskab og litterær analysemetode (se også aktantmodel), der analyserer strukturelle mønstre og påvirkningsrelationer mellem enheder i sætninger og fortællinger. En grund til at Latour bruger begrebet aktant og ikke aktør, er, at han vil analysere påvirkningsrelationer mellem både menneskelige og ikke-menneskelige komponenter i et netværk, fx teknologi.

Kontroverser og synteseforslag

De to poler aktørteori versus strukturteori er tydeligt indbyrdes konkurrerende eller ligefrem gensidigt udelukkende. De kan i deres rene form ikke begge være rigtige til fx at forklare givne handlinger, hvilket selvsagt har givet anledning til kontroverser. Der er derfor også opstået flere forsøg på at overvinde skellet ved at udarbejde forskellige forslag til synteser. Væsentlige syntesebidrag er kommet fra Anthony Giddens, Jürgen Habermas og Pierre Bourdieu.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig