Sekreta utskottet er det ældste udvalg ved den svenske Rigsdag (Riksdag). Det fungerede fra 1627 til 1772 og spillede specielt under Frihedstiden (1718 til 1772) en vigtig rolle. Med ændret navn og mindskede beføjelser eksisterer det den dag i dag.

Faktaboks

Etymologi

Det svenske tillægsord sekret anvendes i dag næsten kun i historiske sammenhæng, frem for alt just i forbindelsen Sekreta utskottet. Sekret betyder ‘hemmelig’ og er afledt af latinsk secretus (‘afsondret, hemmelig’); det har dermed samme oprindelse som sekret. Det svenske navneord utskott er almindeligt brugt og betyder her ‘udvalg, arbejdsgruppe’; det er lånt fra plattysk utschott, der bl.a. – som højtysk Ausschuss – betyder ‘udvalg, arbejdsgruppe’. Det plattyske ords anden betydning er blevet lånt til dansk som udskud.

Første gang, et sådant udvalg blev nedsat, var ved Rigsdagen i 1627. Der var behov for, at stænderne tog stilling til udenrigspolitikken forud for deltagelsen i den krig, der i dag er kendt som Trediveårskrigen. Det ville have været uklogt at diskutere krigsplanerne i al offentlighed.

Institutionalisering

Behovet for en diskret behandling af vanskelige problemer opstod også ved senere Rigsdage, og snart blev Sekreta utskottet en fast institution; navnet er kendt siden 1660. Bondestanden var ikke repræsenteret i udvalget, bortset fra ved enkelte lejligheder, og adelsstanden var overrepræsenteret: Under Frihedstiden bestod udvalget af 50 adelsmænd, 25 præster og 25 borgere. Beslutningerne blev dog taget for hver stand for sig, og på denne måde havde de 25 yderligere adelsmænd kun ringe vægt.

Udvalget kunne beslutte på Rigsdagens vegne i anliggender, der krævede hemmeligholdelse, dvs. frem for alt i udenrigs- og forsvarssager. Fra 1672 fik udvalget dog også ret til at behandle visse indenrigssager.

Sekreta utskottet havde størst indflydelse i tiden 1738-1765, da Hattarna var ved magten. Efter 1765 begrænsede Mössorna udvalgets beføjelser.

I løbet af tiden nedsatte Sekreta utskottet et antal underudvalg, deriblandt Sekretissime beredningen (‘den allerhemmeligste komité’) i 1740’erne, som blot bestod af to adelsmænd, en præst og en borger og som nærmest udøvede hele regeringsmagten.

Efterfølgere til Sekreta utskottet

Med Gustav 3.s statskup i 1772 blev Sekreta utskottet formelt afskaffet, men under navnet Hemliga utskottet fik det en langlivet efterfølger, der siden 1921 har heddet Utrikesnämnden (‘udenrigsnævnet’), dog med færre beføjelser end under Sekreta utskottets storhedstid.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig