Atlantisk tid

Atlantisk tid er en tidsperiode for ca. 9.000-6.000 år siden i Holocæn. Perioden var bl.a. kendetegnet ved et højt havniveau.

I perioden herskede der i Danmark et mildt og fugtigt kystklima med sommertemperaturer, der lå 2-3 °C højere end i dag. Planter som mistelten og hornnød samt dyr som krøltoppet pelikan og europæisk sumpskildpadde var udbredte i Danmark.

I begyndelsen af perioden kulminerede den verdensomspændende havstigning, som allerede var begyndt i den foregående Fastlandstid. Litorinahavet (Stenalderhavet) skyllede ind over landskabets laveste dele, hvorved Danmark blev omdannet til et arkipelag; Vendsyssel og det nordlige Jylland blev opdelt i en række større og mindre øer, mens de øvrige dele af landet omdannedes til et fliget fjordlandskab (se kortet). Havspejlet nåede sit højeste for ca. 7.000-5.500 år siden, men var ikke stabilt. I denne periode svingede havniveauet omkring en meter mindst fire gange, sandsynligvis på grund af variationer i landhævningen såvel som stigninger og fald i oceanernes vandspejl. Litorinahavet har navn efter stor strandsnegl (Littorina littorea), som sammen med en række andre bløddyr, fx østers, blåmusling og hjertemusling, findes i havaflejringer fra Atlantisk tid.

Ved indgangen til Atlantisk tid blev skovene tættere, birk, hassel og fyr gik tilbage, mens lind, eg, elm og el dominerede skovenes træsammensætning. Det fugtige klima forårsagede, at lavninger forsumpede, og bevarede stubbelag af bl.a. fyr vidner om en udbredt tørvedannelse. Småbladet lind var det almindeligste træ i datidens urskove, hvorfor perioden også kaldes Ældre Lindetid. Skovstrukturen var tættere i landets østlige egne end på Vestjyllands sandede jorder, hvor birk og hassel stadig spillede en fremtrædende rolle. Hedelyng fandtes på lysåbne pletter.

To kulturer fra ældre stenalder er dateret til Atlantisk tid, nemlig Kongemose-kulturen og den efterfølgende Ertebølle-kultur. I Kongemose-kulturen var menneskene storvildtjægere og jagede bl.a. kronhjort, vildsvin og urokse. Hunden var det eneste tamdyr. Også i Ertebølle-kulturen var menneskene jægere; desuden spillede fiskeri og indsamling en vigtig rolle, hvilket køkkenmøddinger med muslingeskaller vidner om. Mennesker formåede kun i meget begrænset omfang at påvirke det naturlige plante- og dyreliv. I denne periode optrådte keramik som noget nyt.