Faktaboks

Arnold Krog

Arnold Emil Krog

Født
18. marts 1856, Frederiksværk
Død
7. juni 1931, Tisvilde. Begravet på Vinderød Kirkegård
Profession
Arkitekt og maler
Familie
Forældre: Inspektør, senere fabriksejer Hans Jacob Grøgaard Krog og Jenny Meyer. Gift 8.9.1881 i Hvedstrup med Euphemia Magdalene Henningsen, født 15.12.1852 i København, død 11.7.1939 på Farumgaard, datter af farvehandler og grossist Frants Christian Ludvig Henningsen og Hilda Christine Charlotte Schou.
Arnold Krog. Udateret foto.
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Arnold Krog var en dansk arkitekt og maler, der virkede fra slutningen af 1870'erne. Som arkitekt arbejdede han med renæssancestilen, men han er mest kendt for sit innovative arbejde for Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Arnold Krogs genoptagelse af det blå underglasurmaleri førte ikke bare til en fornyelse af formerne i det musselmalede porcelæn, men også til et helt nyt og mere impressionistisk dekorationssprog i dansk porcelæn, hvor japanistisk inspiration blev omformuleret til en dansk motivverden, der snart gik sin sejrsgang i både Danmark og udlandet.

Krog skabte også en række arbejder i både overglasurdekoreret porcelæn og i sølv, der genoptog hans tidligere interesse for historiske stilarter, især 1700-tallets formsprog.

Baggrund og uddannelse

Arnold Krog voksede op som søn af en inspektør ved jernstøberiet i Frederiksværk og gik på Efterslægtselskabets Skole i København, hvor han fik en for samtiden fri skolegang med vægt på tegning og fysisk træning. Efter realeksamen i 1871 kom han Krog i lære hos murermester Christian Wienberg (1819-1901) i 1871-1872. Dernæst gik han på C.V. Nielsens tegneskole i vinteren 1872-1873, hvorfra han dimitterede i 1873. I sommeren 1873 var han igen i lære som murer hos murermester Krase, hvorefter han i marts 1874 blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra han tog afgang i marts 1880.

Krog blev uddannet i den senhistoricistiske stilperiode og lærte renæssancen grundigt at kende på Kronborg, hvor han under Hans J. Holm i årene 1877-1878 opmålte Kronborg sammen med Martin Nyrop, Martin Borch og Hack Kampmann.

Disse kundskaber fik han snart efter brug for ved den indre udsmykning af det tidligere nedbrændte Frederiksborg Slot 1878-1881 under Ferdinand Meldahls ledelse. Indretningen for grosserer William Salomonsen i 1983 var ligeledes i Christian 4.-stil. Samme år indrettede han blandt andet en maurisk sal i vokskabinettet Skandinavisk Panoptikon, mens han var ansat på Henrik Hagemanns tegnestue.

I 1880’ernes begyndelse orienterede Krog sig imidlertid mod de nye strømninger i europæisk kunst. Under et ophold i Norditalien 1882-1883 lærte han ungrenæssancens beherskede formudtryk at kende. Lidt senere fattede han tillige en stærk orientalistisk interesse for japansk kunst og kultur, blandt andet inspireret af kunsthistorikeren Karl Madsens bog Japansk Malerkunst (1885) og besøg på Siegfried Bings' (1838-1905) samling Maison de l'Art Nouveau i Paris (1886). Japanismen var på mode blandt hans ligesindede, og førte også i høj grad videre til udviklingen af art nouveau.

Arnold Krog rejste foruden til Italien bl.a. til Antwerpen og London i 1885, igen til Paris i 1889 og Sri Lanka i 1910. Derudover rejste han til Sydfrankrig.

Ansættelse på Den Kongelige Porcelainsfabrik

Det skyldes et tilfælde, at Arnold Krog i 1884 fik tilbudt ansættelse på prøve på Fajancefabrikken Aluminia og Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvis nye direktør Philip Schou ønskede en "ny national Stil" i porcelæn. Opgaven løste Krog med et resultat, der var ligeså uventet som originalt. Porcelænet lærte han at kende ved at arbejde med fabrikkens blå og hvide traditionsrige musselmalede stel, som han fornyede ved at gå bort fra det hidtidige empire-inspirerede formsprog og stramme op på de overleverede mønstre samt tilføre hel- og halvblondekanter.

Allerede i 1885 blev Arnold Krog kunstnerisk leder, og i perioden 1891-1916 var han kunstnerisk direktør.

Denne ovale asiette (1923-1934) er et eksempel på, hvordan Krogs skulpturelle udtryk med musselmalede blondekanter i underglasur blev ikonisk for Den Kongelige Porcelainsfabrik (nu Royal Copenhagen).
Af /Museum Vestfyn.

Tekniske innovationer

Verden, en vase udført af Arnold Krogh, som demonstrerer Kroghs innovative kobling af japansk kompositionsteknik og motiv – en bølge inspireret af Hokusais Den store bølge ved Kanagawa – med dansk landskabsmaleri, i dette tilfælde hav og måger.
Af /Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg.

Motivet på denne vase med fisk og net er inspireret af den japanske maler Hiroshige; nettet er ligesom visse detaljer malet i guld som overglasur. Den findes på Royal Copenhagen Museum.

Vase med fisk hængt til tørre (1887)
Af .

Krog var imidlertid ikke tilfreds med blot at videreføre det overleverede, men udforskede selv materialet og blev særlig indtaget i underglasurteknikken. Han fik den idé at anvende stilen fra tidens danske naturalistiske landskabsbillede som dekoration, og at lade motiverne udfylde fladen eller helt omslutte formen. I konsekvens heraf skabte han nogle nye, ganske enkle fade, krukker og vaser, der egnede sig til totaludsmykning. Motiverne stod i reglen monokromt i blåt, som et tonemaleri med slørede konturer under den blanke glasur. Inspirationen fra japansk kunst ses i maleriske detaljer og komposition som i vasen Verden (1889), hvor den japanske bølge ses i forgrunden, omgivet af måger med tonet blå baggrund. Et andet eksempel er Krukke med snevejrsmotiv (1888), hvor snefnug og detaljer danner en helhed.

Underglasurprodukterne blev for alvor kendt af den danske offentlighed ved en udstilling i København i 1888, hvor fabrikken kunne fremvise sin første platte fremstillet med stencilteknik og underglasur. På verdensudstillingen i Paris det følgende år opnåede underglasurprodukterne international berømmelse og sikrede fabrikken en succes, som rækker helt frem til nutiden. I 1895 introducerede fabrikken under Krogs ledelse som de første en ny reliefmaleriteknik, som med sprøjtemaling muliggjorde masseproduktion af motiverne. Teknikken blev samme år taget op af konkurrenten Bing & Grøndahl, som lancerede sin første juleplatte med denne teknik.

I 1890’erne ses eksempler på arbejder i egentlig art-nouveau-stil og et mere skulpturelt præg, fx et fad i krystalglasur med en frø (1893-1895) og et fad med åkandeblomst (1894); begge sammen med Erik Nielsen. Krog tegnede endvidere flere bordservicer og relancerede flere tidligere serier i porcelæn og stentøj.

Taffelopsats til kongeparret

Arnold Krogs Danmarksfontæne fra 1920 i Fredspaladset i Haag, Holland. Foto fra 2009.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Enestående er Krogs vældige taffelopsats Myten om kong Skjold, fremstillet til Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892, som Arnold Krog tegnede i en rokokoinspireret stil, udført i sølv af A. Michelsens sølvsmedje. Borddekorationen havde tre figurgrupper og to meterhøje kandelabre i sølv, der fremstillede den nationale myte om kong Skjolds ankomst. Det var en stærkt bevæget komposition, hvor havet med bølger og tang, havfruer og havmænd var udformet i en art-nouveau-stil, der viser Krogs mesterskab og viden om internationale stilstrømninger.

Det er også værd at nævne Danmarksfontænen, en springvandsopsats med isbjørne og andre detaljer, fremstillet til Fredspaladset i Haag og opsat i 1920.

Arkitekten og billedkunstneren

Krog arbejdede ind i mellem i andre formater. For eksempel stod han bag vægdekorationen Sommernat ved Øresund (1887) til en lejlighed i Tordenskjoldsgade 1 i København, der var udført for Bernhard Hirschsprung (1834–1909).

I 1910 lod Krog sommerhuset Arnekrogen opføre i Tisvildeleje som rekreationssted for fabrikkens kunstneriske medarbejdere ved siden af hans eget sommerhus Krogsbo fra 1911.

Efter sin afsked fra fabrikken i 1916 boede Krog i huset i Tisvilde. Her dyrkede han maler- og radererkunsten i fine naturalistiske skildringer, hvor natur og jagt var de foretrukne emner, bl.a. Ved molen, Tisvildeleje (ca. 1900) og Landskab med flyvende ænder (radering, 1913). Krog deltog bl.a. på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1887, 1891, 1916, 1919-1921 og 1923, ligesom han udstillede i Kleis Kunsthandel i København i 1919 og 1923. Han tegnede desuden forlæg til en række møbler, metalarbejder og bogbind.

Udstillinger

Krog udstillede med Den Kongelige Porcelainsfabrik på:

  • Nordisk Kunstudstilling, København, 1888
  • Verdensudstillingen, Paris, Frankrig, 1889 og 1900
  • Dänische Ausstellung, Berlin, Tyskland, 1910-1911
  • Works by Modern Danish Artists, Brighton, England, 1912
  • Danish National Exhibition, Brooklyn Museum, New York, USA, 1927

I 1931 og 1984 havde Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) separatudstillinger med Arnold Krog.

Anerkendelser

I 1911 blev Arnold Krog medlem af Kunstakademiets plenarforsamling. Han sad desuden i Kunstakademiets skoleråd 1911-1914 og i Akademirådet 1911-1919 samt The American Scandinavian Foundation's danske komite i 1914. Krog fik ærestitlen professor i 1892.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig