Vers. 16
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ÃĶndret 0 tegn fra forrige version.

Nemesis er i grÃĶsk religion et begreb og en gudinde for gengÃĶldelse og hÃĶvn, oprindelig svarende til erinyerne. Tidligt var hendes virke dog forbundet med en form for hÃļjere retfÃĶrdighed.

Digteren Hesiod gjorde hende ca. 700 f.v.t. til datter af Nyx (dvs. ÃĶldre end guderne) og opfattede hende som en slags moralsk garant: Hvis et menneske har overtrÃĨdt de guddommelige love (hybris), genopretter Nemesis balancen, dike, hvilket af mennesket opfattes som hÃĶvn.

I Rhamnous i Attika dyrkedes en chthonisk Nemesis-Leda, som Zeus havde omskabt til en gÃĨs og selv i svaneskikkelse havde voldtaget, hvorefter hun lagde et ÃĶg, som Helena klÃĶkkedes af. Allerede i arkaisk tid smeltede denne Nemesis-Leda (en variant af Leda-myten) sammen med Themis og Gaia og blev til den klassiske Nemesis. I hellenistisk og romersk tid identificeredes Nemesis som skÃĶbnegudinde yderligere med Tyche-Fortuna og Isis.