Nostratiske sprog er en postuleret sproglig storÃĶt, der isÃĶr har vÃĶret diskuteret siden 1960'erne, ikke mindst i det tidligere Sovjetunionen. Udtrykket blev fÃļrst anvendt i 1903 af den danske sprogforsker Holger Pedersen om en rÃĶkke sprog i Asien og Europa.
Den nostratiske sprogÃĶt anses nu for at omfatte afroasiatiske, dravidiske og kartvelske sprog samt en stor undergruppe af indoeuropÃĶiske, altaiske (inkl. japansk og koreansk), eskimoisk-aleutiske, uralske og de fleste palÃĶosibiriske sprog. Nogle forskere medtager desuden sumerisk og etruskisk.
Den traditionelle metode til etablering af nostratisk, der blev benyttet i 1964 af russeren Aron Dolgopolsky, er opstilling af paralleller mellem de enkelte sprogÃĶtters basale ordforrÃĨd, fx personlige pronominer og ord til betegnelse af legemsdele. Kritik af denne og tilsvarende metoder har dels fÃļrt til usikkerhed om storÃĶttens omfang, dels til afvisning af teorien som helhed. Nyere forskning, ikke mindst fra amerikansk side, har imidlertid afdÃĶkket mere systematiske overensstemmelser, og hypotesen har fra ca. 1990 vundet vÃĶsentligt flere tilhÃĶngere.
