Lübeck er en by ved floden Traves nedre løb i den tyske delstat Slesvig-Holsten 55 kilometer nordøst for Hamburg; 210.200 indbyggere (2010). Gennem Elbe-Trave-Kanalen (1900) står byen i forbindelse med Elben og Østersøen og udgør sammen med Travemünde i bunden af Lübeckbugten et udbygget industri- og havneområde, der forbinder jernbane- og bilfærger fra hele Norden med det tyske jernbane- og motorvejsnet.
Industristrukturen er mangesidig. Vigtig er metal- og træforarbejdning, maskinfabrikation, skibsværfter, kemisk industri, elektronik- samt nærings- og nydelsesmiddelindustri (bl.a. fisk, syltetøj, marcipan).
Lübeck er kendt for sine mange markeder. Desuden er byen en nordtysk musikmetropol med fremstilling af musikinstrumenter og med to musikhøjskoler, en med speciale i orgeluddannelse.
Lübeck Altstadt, der ligger mellem floden og kanalen, blev i 1987 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Fra vest kan man gå ind i Altstadt gennem den mægtige Holstentor, og ved siden af ligger saltlagerbygningerne fra byens tid som hansestad (1300-1600-tallet) samt rådhuset, der er det ældste fungerende i Tyskland. Altstadts profil udgøres af fem store kirker: Domkirken, Aegidienkirche, Marienkirche, Sankt Jacobikirche og Sankt Petrikirche.
Arkitektur
Domkirken, byens ældste kirke, blev opført i 1173-1247 som romansk basilika, men ombyggedes i 1266-1341 til gotisk hallekirke. Domkirken rummer et par af billedhuggeren Bernt Notkes fornemste arbejder, først og fremmest korskranken, som er et helt enestående senmiddelalderligt arbejde. Marienkirche, opført i 1250-1350, var forbillede for de gotiske teglstenskirker i Østersøområdet. I denne kirke fandtes Bernt Notkes berømte billedfrise Døden fra Lübeck fra ca. 1465. Frisen blev ødelagt under terrorbombardementet i 1942 ligesom det dannebrogsflag, lübeckerne i 1427 havde taget som krigsbytte fra Erik 7. af Pommern. Både domkirken og Mariakirken lå i ruiner. Rådhuset (1226-1586) udgøres af to forbundne teglstensbygninger og regnes for et hovedværk i tysk middelalderarkitektur. Bygningens facade i renæssancestil markerer et andet stiltræk.
Blandt de øvrige bygninger kan bl.a. nævnes Haus der Schiffergesellschaft, et velbevaret gildehus fra 1535. Lübeck rummer desuden en række velbevarede gavlhuse, især i Große Petersgrube og i Mengstraße, hvor bl.a. Buddenbrookhaus ligger. Huset er indrettet som museum for Heinrich og Thomas Mann. Af de tidlige byporte er to bevaret: Burgtor (1444) og Holstentor (1469), i dag Lübecks vartegn.
I senmiddelalderens Lübeck fandtes berømte billedskærerværksteder med kunstnere som Bernt Notke og Henning van der Heyde; et triumfkrucifiks af Bernt Notke kan ses i domkirken.
Det kulturhistoriske St. Annen-Museum er indrettet i det tidligere Sankt Annenkloster og viser bl.a. middelalderlig sakral kunst, heriblandt en stor samling af nordtyske billedskæreraltre.
Det prisbelønnede Kunsthalle St. Annen, der indviedes i 2004 har fusioneret moderne arkitektur med ruinrester og grundplan fra klosterkirken, der brændte i 1843; her vises samtidskunst og løbende udstillinger.
Museum Behnhaus (1779-1783) rummer kunst fra 1800- og 1900-tallet. I 2002 indviedes Günter Grass-Haus som udstillings- og forskningscenter for litteratur og billedkunst. Museet har en fast udstilling omkring Günter Grass mange facetter.
Historie
Lübeck blev grundlagt af grev Adolf 2. af Holsten i første halvdel af 1100-tallet. Den kom senere i århundredet under Henrik Løve, men blev i 1180'erne overtaget af de hohenstaufiske kejsere. Efter i 1203-1225 at have været under dansk herredømme blev byen af den tysk-romerske kejser Frederik 2. i 1226 tildelt status af fri rigsstad.
Byens politiske uafhængighed og gunstige geografiske placering som omladningsplads for handelen mellem Europa og Østersøen gav den også den ledende rolle i Hanseforbundet, og den blev kendt under navnet Østersøens dronning. Fra 1358 blev der på grund af byens ledende rolle afholdt hansedage i Lübeck. Denne magtposition understregedes af, at byen i 1300-1500-tallet ofte havde afgørende indflydelse på den politiske udvikling i Norden i samvirke eller konflikt med de danske og svenske konger.
Byen kom også sammen med andre til i senmiddelalderen at spille en betydelig rolle i den for dansk økonomi afgørende eksport af okser.
Det sidste militære engagement i Danmark under Grevens Fejde i 1534-1536 endte med byens nederlag til Christian 3. og afspejlede også, at hansestæderne på det økonomiske område blev trængt tilbage af hollænderne i 1500-1600-tallet.
Efter Det Tysk-romerske Riges fald i 1806 forblev Lübeck en selvstændig bystat. Den var i 1810-1813 under Frankrig, blev i 1815 medlem af Det Tyske Forbund og i 1871 af Det Tyske Rige. Ved Nord-Ostsee-Kanalens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af Østersøhandelen til Hamburg og Bremen. Under Det Tredje Rige afskaffedes byens selvstændighed ved lov i 1937; Lübeck blev kraftigt beskadiget under et britisk luftangreb i 1942.
Ved grænsedragningen mellem besættelseszonerne efter 1945 blev Lübeck adskilt fra store dele af sit tidligere opland, der kom til at ligge i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Lübeck selv blev i 1946 del af den nye delstat Slesvig-Holsten. Industriel udbygning og bibeholdelse af byen som Forbundsrepublikkens Østersøhavn cementerede dog dens økonomiske betydning.
