Lord of the Isles

Våbenskjold for Lord of the Isles

Lord of the Isles eller King of the Isles (skotsk gælisk: Triath nan Eilean eller skotsk gælisk: Rìgh Innse Gall; latin: Dominus Insularum) er en adelstitel inden for Baronage of Scotland, hvis historiske rødder går tilbage til før Kongeriget Skotland. Den begyndte med Somerled i 1100-tallet, og derefter blev titlen båret af en række af hans efterkommere, de nordisk-gæliske herskere over Isle of Man og Argyll samt Skotlands øer i middelalderen. De udøvede sømagt med flåder af galejer (birlinner). Selvom de til tider nominelt var vasaler under Norges, Irlands eller Skotlands konger, forblev øernes høvdinge reelt uafhængige i mange århundreder. Deres territorium omfattede en stor del af Argyll, øerne Arran, Bute, Islay, Isle of Man, Hebriderne (Skye og Ross fra 1438), Knoydart, Ardnamurchan samt Kintyre-halvøen. På deres højdepunkt var de de største jordejere og mest magtfulde lensherrer efter Englands og Skotlands konger.

Slutningen på MacDonald-herrernes herredømme kom i 1493, da John MacDonald II fik sit forfædrene hjemland, sine besiddelser og sine titler beslaglagt af kong James 4.. Efter dette tidspunkt anfægtede MacDonald-klanen James 4.'s ret til Lordship of the Isles, og oprør og opstande mod den skotske monark var almindelige. I nyere tid har Lordship of the Isles været besiddet af hertug af Rothesay, den ældste søn og tronfølger til Skotlands konge, en titel som siden oprettelsen af Kongeriget Storbritannien sædvanligvis bæres af Prince of Wales. Derfor er William, Prins af Wales den nuværende Lord of the Isles.

Finlaggan på Islay var sædet for øernes herrer under Somerled og Clan Donald.