Krongods

"Kronen" omdirigeres hertil. For betydning af "Kronen" i Storbritannien, se Kronen (Storbritannien).

Krongods (latin: bona regalia) var det gods, som kongen siden middelalderens begyndelse rådede over i sin egenskab af rigets overhoved, i modsætning til hans private gods, patrimonium eller fædrenearv, som han frit kunne disponere over. I ældre tid blev "Kronen" anvendt i omtrent samme betydning som nutidens "staten", og krongodset var således det gods, kongen rådede over i sin egenskab af konge. Derfor er kronen fortsat ikke alene kongehusets, men også statens bomærke.

Krongodset omfattede på dansk det såkaldte kongelev og alminding, herunder mindre øer og ubeboede skovområder, og var sammen med danefæ, vragret og strandret tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser. Allerede i løbet af middelalderen synes sondringen mellem krongodset og kongens private gods imidlertid at være forsvundet, således at alt godset blev betragtet som værende til kongens rådighed.

Krongodset blev oprindeligt administreret fra kongsgårde og senere fra kongelige slotte med tilhørende ladegårde. Slottene blev samtidig sæde for forvaltningen af lenene, når de kongelige rettigheder ikke var overdraget til andre.

Kongemagten foretog fra tid til anden ransagninger for at undersøge, om gods var kommet i privat besiddelse på retmæssig eller uretmæssig vis. Var besiddelsen uretmæssig, kunne godset ved reduktion føres tilbage til krongodset.

Danmark

Under Christoffer 1. blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet.

Efter reformationen kom de fleste af kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, enten øjeblikkeligt, som ved bispedømmer og byklostre, eller mere gradvist eller kun delvist ved hhv. landklostre og domkapitler. Dette gods blev ofte samlet til enheder ved mageskifter,disse enheder dannede blandt andet grundlag for 1600- og 1700-tallets rytterdistrikter.

Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til den danske stat.

Sønderjylland

I 1700-tallet opkøbte kongen store dele af adelsgodset i Sønderjylland. I den preussiske tid blev det sønderjyske krongods omdannet til domænegårde. Efter Genforeningen i 1920 blev disse store gårde udstykket til husmandsbrug.

Færøerne

På Færøerne kaldes krongodset for Kongsjord.

Tyskland

Før år 1800 blev de tyske fyrsters krongods kaldt Kammergut eller Kameralgut. I 1800-tallets Tyskland blev statslige domæner, der blev stillet til rådighed for fyrsternes nærmeste familie, kaldt for Thronlehen. Under Weimarrepublikken kom staten og de tidligere fyrster i strid om statsdomænernes fremtid.

Litteratur

• Jerker Rosén, Magnús Már Lárusson: "Krongods" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, 2. udgave; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 434-438)
• Carsten Porskrog Rasmussen: "Kronens gods" (Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Danmark i Senmiddelalderen; Aarhus Universitetsforlag 1994; ISBN 87-7288-456-8; s. 69-87)

Eksterne henvisninger

• Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (Scandia, bind 49 (1983), nr 1; s. 31-76)

Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.