Arterie
For alternative betydninger, se Åre.
En arterie (fra latin: arteria), eller pulsåre, er et blodkar, der altid fører blod bort fra hjertet, hvilket står i direkte modsætning til vener, som altid fører blodet tilbage til hjertet. Betegnelsen stammer fra den klassiske medicin, hvor ordet oprindeligt betød luftrør (afledt af græsk aer for luft og tereo for at bevare, jf. det engelske ord air), idet man på daværende tidspunkt fejlagtigt troede, at åresystemet var luftholdigt. I den anatomiske navngivning af kroppens vigtigste arterier forkortes ordet i ental som a., mens flertalsformen arteriae forkortes aa.. Selvom de fleste af disse blodkar bærer dette navn, findes der undtagelser blandt kroppens største arterier, som ikke har "arteria" i navnet, men i stedet benævnes truncus. Dette gælder for truncus pulmonalis, truncus brachiocephalicus og truncus coeliacus, foruden den alment mest kendte arterie, aorta (på dansk kaldet hovedpulsåren eller legemspulsåren). I tilknytning til det arterielle karsystem opererer man desuden med begrebet endearterie.[1]
Idet arterier udelukkende defineres ud fra blodets retning væk fra hjertet, fører de ikke nødvendigvis altid iltholdigt blod med sig. I det systemiske kredsløb (det store kredsløb) fører legemsarterierne det iltede blod fra hjertets venstre ventrikel ud til alle kroppens øvrige væv og organer via aorta. I lungekredsløbet (det lille kredsløb) forholder det sig dog omvendt. Her fører truncus pulmonalis og de to lungearterier (aa. pulmonales) af-iltet (venøst) blod fra hjertets højre ventrikel ud til lungerne, hvor blodet optager ilt og afgiver kuldioxid.[1] Det nyiltede blod føres derefter tilbage til hjertet via lungevenerne (vv. pulmonales).
Karakteren af arteriernes karvæg ændrer sig under deres fortsatte forgrening i kroppen. De største arterier, såsom aorta og truncus pulmonalis, er eksempler på elastiske arterier. Under forgreningen går disse over i muskulære arterier, der er mindre (fra ca. 10 mm til 0,1 mm i diameter), og hvis væg domineres af glat muskulatur. De allermindste arterielle kar kaldes arterioler og har en diameter på under 0,1 mm.[1] Det er disse små kar, der fører det iltede blod det allersidste stykke ud til kapillærerne. Arteriolerne betegnes ligeledes som muskulære arterier, idet de er omgivet af glat muskulatur, som er i stand til at regulere karrets diameter, og det er hen over netop disse kar, at der ses et stort fald i blodtrykket i forhold til de større arterier.
Arteriernes opbygning
[redigér | rediger kildetekst]
Arterierne er elastiske kar. Det er nødvendigt, da det arterielle blod fra hjertet ikke flyder i en jævn strøm, men kommer i stød, der skyldes hjerteaktionen. Karrene skal derfor kunne tilpasse sig denne skiftende blodvolumen. Elasticiteten af de store arterier muliggør, at de kan akkumulere en stor del af hjertets slagvolumen fra systolen og frigøre dette i diastolen. Herved sker der en udjævning af blodstrømmen, så den ikke kun løber i den tid, hvor hjertet trækker sig sammen (systolen).
I karvæggene ligger muskler, der kan udvide og sammentrække karrene, hvorved deres indre diameter (lumen) ændres. Denne ændring i karrenes aktivitet vil, hvis der er tale om en lille arterie (arteriole), betyde en ændring i modstanden i karret, så blodtrykket kan reguleres. Modstanden i de store arterier er meget lille, og her vil en ændring i karrets aktivitet betyde, at elasticiteten ændrer sigm, og hvor meget blod arterien kan akkumulere i systolen.
Forestiller man sig et tværsnit af en arterie (fx aorta) vil man finde tre lag, der tilsammen udgør karvæggen. Det drejer sig indefra og ud om tunica intima, media et adventitia, altså inderste, midterste og yderste hinde eller hylster.
- Tunica intima er laget, der er i kontakt med blodet, så det består af endotelceller, som groft sagt bare er en beskyttende beklædning.
- Tunica media er laget, der indeholder det elastiske væv og den glatte muskulatur, der justerer blodtrykket.
- Tunica adventitia er det lag bindevæv, der holder sammen på det hele. Det er også her blodkarrets egen blodforsyning indtræder fra udefrakommende små arterier, ligesom den glatte muskulaturs nerver også træder ind i karret her.
Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "arterie, arteria". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 66. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
